Søg
Close this search box.

Benny Jakobsen og Leif Jensby forhandler nu solceller

I marts kom Benny Jakobsen og Leif Jensby efter lang tids undersøgelser i gang med at forhandle solceller fra det tyske firma Rusol, som Thy Tronic også samarbejder med som leverandør af elektroniske komponenter til Benny Jakobsen og Leif Jensbys produktion af skrue kompressorstyring.

Solcellerne er til produktion af grøn elektricitet, og i følge Leif Jensby og Benny Jakobsen er kundekredsen lige fra private til virksomheder.

Produktionen af solcellebaseret elektricitet er i sagens natur fuldstændig C02 neutral, og desuden er det muligt at spare sin overskydende strøm op i en “batteribank” hos en offentlig el-leverandør.

– Man kan populært sige, at elmåleren løber baglæns, og man kan så bruge den strøm, der er sparet op i de solrige måneder, i de mørke vintermåneder, forklarer Leif Jensby.

Leif Jensby (tv) og Benny Jakobsen, Thy-Tronic, er siden marts begyndt at
forhandle solceller til produktion af strøm. Solcellerne er produceret af den tyske
virksomhed Rusol, som Leif Jensby og Benny Jakobsen har som leverandør af
elektroniske komponenter.

Lang levetid

Benny Jakobsen og Leif Jensby vurderer, at levetiden for et solcellepanel strækker sig over 30 til 40 år, og da solcellerne har tjent sig ind i løbet af otte til ti år er der i følge dem begge rigtig mange år med gratis strøm.

– Solcellerne producerer jævnstrøm, og en inverter sørger for, at strømmen bliver lavet om til vekselstrøm, når den bliver leveret til el-selskabet, siger Benny Jakobsen og Leif Jensby tilføjer, at solcellerne er coatede, som forhindrer, at de kommer til at virke som et spejl.

Thy-Tronic leverer anlæg i flere størrelser fra cirka 40.000 kr. og op til 150.000 kr.

Tilslutningen til el-nettet bliver klaret af en installatør.

Handler med hele verdens

Benny Jakobsen og Leif Jensby handler gennem Thy Tronic med hele verden.

Leif Jensby etablerede Thy Tronic i 2000. I 2007 kom Benny Jakobsen til som medejer, og sammen købte de Cellmatic, som på daværende tidspunkt havde adresse i Blåvand.

Cellmatic er et brand, der er kendt verden over i forbindelse med styring af skrue kompressor.

Leif Jensby er uddannet automatic mekaniker og Benny Jakobsen er uddannet kleinsmed, og det er ham, der lodder printpladerne til kølesystemerne.

Eksport

80 procent af styringssystemerne går til eksport, og flere af kunderne arbejder indenfor fødevarebranchen med enten frost eller kølerum.

På det seneste har Thy Tronic leveret en skrue kompressorstyring til Kastrup Lufthavn til aircondition, men systemet kan ligeledes anvendes til nedkøling af en jetmotor på jorden.

– En jetmotor bliver kølet af, når den flyver, men den skal nedkøles, når den holder stille på startbanen, og det kan vores system, forklarer Leif Jensby.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.